Polypodium australe sidst i august 2012. Sporehushobene med umodne sporer ses på bladenes forside som små buler. - POLYPODIUMARTER ENGELSØDBREGNER 1 Der vokser engelsødbregner næsten overalt på jorden, i tropiske regnskove såvel som højt oppe i de svenske og norske fjelde og langs kysten næsten helt til Nordkap.    Der er det Almindelig Engelsød, Polypodium vulgare, som også findes i Nordamerika og i Sydgrønland, hvor den dog er mere sjælden.   I den danske natur findes to arter Almindelig Engelsød, Polypodium vulgare og storbladet Engelsød, Polypodium interjectum og desuden en hybrid imellem dem.    Det folkelige navn Engelsød kommer af, at de krybende jordstængler før i tiden har været brugt af børn som slik, fordi de har en sød lidt lakridsagtig smag, og tørrede jordstængler har desuden været brugt medicinsk mod luft- vejslidelser.    I Vest- og Sydeuropa findes yderligere en art Polypodium australe, Sydlig Engelsød. Af den såvel som af de to andre arter findes hybrider, samt en helt steril form, som før i tiden blev regnet for at være en art og af Linné kaldt Polypodium cambricum, efter dens forekomst i de cambriske bjerge i Wales.    De tre arter og hybriderne ligner hinanden så meget, at det af den grund almindeligvis vil være fuldt ud tilstrækkeligt kun at have en af dem i haven. Alligevel er det vigtigt med en nærmere omtale af dem alle tre, fordi der inden for hver art er mange kulturformer, som er meget ja endog usæd- vanlig smukke. Ikke mindst af den grund er det umagen værd at vide lidt mere både om dem, de mange sorter og deres egenskaber.

POLYPODIUM AUSTRALE OG KULTURFORMER

-

- Polypodium australe, som er vist på indledningsbilledet, er helt hårdfør i Danmark, for den tåler ned til -23 graders frost.    Polypodium australe er den art som sidst ruller nye blade op. Sydlig Engelsød trives bedst i mager neutral til let kalkholdig  og lidt mere fugtig jord end de hjemlige arter, mest fordi den ellers kan være lidt sen med at rulle nye blade op.   Der findes mange kulturformer af Sydlig Engelsød både de sterile Cambricumsorter, cristatumformer, og nogle med mere eller mindre dybe indskæringer i bladranden samt flere andre variationer. De fleste af de sidstnævnte kan producere sporer i et vist omfang. Det er dog en temmelig langsommelig affære at opformere polypodium fra sporer, så det er selvfølgelig meget nemmere at dele dem, når de krybende jordstængler har bredt sig tilstrækkeligt. Højde 40-60 cm. Polypodium australe 'Cristatum Diadem' har lidt krøllede blade med små delinger i alle bladspidser.  Højde 20-30 cm. Polypodium australe 'Cristatum Forsteri'  har store delinger på alle blade, og topdelingen er sædvanlig- vis tydeligt bredere end selve bladet. Højde 25 cm. Polypodium australe 'Cristatum Old Form' har delinger i bladets top, som sædvanligvis er smallere end bladpladen. Højde 25 cm. Polypodium australe 'Grandiceps Fox', som ses på billedet til højre er næsten identisk i bladform med  'Cristatum Forsteri', da den også har store delinger i bladspid- serne. 'Grandiceps Fox' har dog en noget kraftigere vækst, og delingen i bladets top er ofte smallere end bladpladen, selvom navnet betyder stort hoved. Højde 35 cm.  Blade af Polypodium australe 'Grandiceps Fox'  august 2012.

-

Polyopodium australe 'Omnilacerum Superbum' august 2012, Polypodium australe 'Semilacerum Chudleigh', adskiller sig fra en anden kulturform ved navn 'Carew Lane', ved at have en større afstand mellem småbladene, så helheds- indtrykket er mere åbent.   Navnet Semilacerum, der betyder halvblonde, beskriver de lappede og på nogle af småbladene dybt indskårne bladrande.  Højde op til 38 cm. Polypodium australe 'Semilacerum Jubilee',  som ses på billedet til højre, er en kulturform der adskiller sig fra de øvrige i Semilacerum gruppen ved, at dens småblade overlapper hinanden. Højde 45 cm.  P. australe 'Semilacerum Falcatum O'Kelly' har seglformede, opadstræbende småblade på den øverste del af bladet. Det lange sammensatte sortsnavns første led har den fået, fordi den har uensartede indskæringer i mange af sine blade.    Polypodium australe 'Semilacerum Falcatum O'Kelly' er en robust form, der tåler at vokse helt lysåbent. Højde 60 cm. - - - Polypodium australe 'Semilacerum Jubilee' august 2012.   Polypodium australe 'Hornet'  er en underlig lille sort. Alle bladspidser er afrundet og forsy- net med en forlænget midterribbe, af form som en tråd eller et horn. Det lille horn knækker dog ofte af, men det er tydeligt på de unge blade. Højde 8-20 cm. Polypodium australe 'Macrostachyon' er af udseende næsten som Polypodium australe, og den kan blive omtrent lige så stor. Den adskiller sig udelukkende ved at bladets øverste del er smalt, langt og trukket ud i en spids.    Den kan ses forhandlet med navnet 'Longicaudatum' men det er forkert, da denne er en variation af den nordamerikanske art Polypodium Glycyrriza, som omtales i det næste afsnit. Polypodium australe 'Omnilacerum Superbum' synonym  navne 'Omnilacerum Oxford' og 'Superbum Williams'. Omnilacerum betegnelsen sigter til at alle bladkanter er mere eller mindre lappede eller indskårne med tendens til egentlig deling på de nederste småblade. Dette giver sorten et frynset udseende. Højde 50-70 cm. Polypodium australe 'Pulcherrimum Addison',  er en af de bedste sorter af Polypodium australe. Den har bre- de, lysegrønne, to gange delte blade med uregelmæssige ind- skæringer. Flygtigt set kan den minde en del om de sterile cambricumformer, men 'Pulcherrimum Addison' får fra tid til anden nogle få sporer. Højde 20-35 cm

-

POLYPODIUM AUSTRALE - STERILE CAMBRICUMFORMER

Når næsten alle andre bregner i august eller først i septem- ber ikke længere ser helt friske ud, ruller de smukke Cam- bricumbregner deres nye blade op. De har alle næsten to gange delte blade, som i begyndelsen har en frisk grøn farve med lysere grønne spidser.

Senere bliver de mørkere, og hele vinteren over holder de sig friske, bortset fra når de på grund af frost hænger slapt ned, for siden igen at rulle sig op, når det bliver tøvejr. De kan dog blive skadet noget af sne. Hvis det ikke sker, så holder bladene sig grønne et stykke hen i juni følgende år.

Den ældst kendte form af Polypodium Cambricum blev af Linné betragtet som art, men de er helt sterile, og genetiske undersøgelser har fastslået, at de er opstået fra Polypodium australe, i en ukendt fortid. Nu er navnet cambricum blevet ændret til første del af de i forvejen kendte sortsnavne.   De forskellige kulturformer er derefter blevet opdelt i kloner efter deres mest karakteristiske udseende.  Polypodium 'Cambricum Barrowii' har næsten to gange delte, vredne eller bølgede blade og er sat i gruppe med flere andre cambricumformer, der har lig- nende karaktertræk. Højde 45 cm. Polypodium 'Cambricum Basic',  er næsten to gange delte, med en ret regelmæssig vækst og et noget slankere blad, og småblade som overlapper hinanden så bladpladen virker mere flad. Højde 40-45 cm. Polypodium 'Cambricum Prestonii', som er en af formerne i Barrowiigruppen, er fundet i den  nordlige del af Lake District i 1871, og da den voksede i en kalkstensblok, hvorfra det var umuligt at få den vristet fri, så  blev hele stenen bragt bort og populationen på den måde fjer- net fra naturen. Højde 30 cm. Polypodium 'Cambricum Wilharris' er endnu en af formerne i Barrowiigruppen. Den er en meget smuk bregne, og den er da også en af dem med den største udbredelse. Højde 45 cm. Polypodium 'Cambricum Wilharris' som i løbet af en halv snes år har dannet en stor klynge. Foto august 2012. Polypodium 'Cambricum Richard Kayse' er den ældst kendte cambricumbregne. Den findes stadigvæk i en svært tilgængelig, nu fredet formation i de walisiske bjerge. Den er med 10 års møjsommeligt arbejde blevet opformeret i en engelsk planteskole fra en lille stump jordstængel, som med tilladelse blev taget til den genetiske undersøgelse. Denne smukke bregne kan altså nu købes med navnet Polypodium 'Cambricum Richard Kayse', efter navnet på den mand, som fandt den i 1668. Det er uden tvivl den smukkeste af dem alle, med dybe indskæringer i småbladene, så de hver især fører tanken hen på et lille engelsødblad. De overlapper hinanden uden at vride ud af plan, så den er nu placeret i samme gruppe som Polypodium 'Cambricum Basic'. Højde 45 cm. Polypodium 'Cambricum Richard Kayse' købt hjem fra England 1996, fotograferet august 2012.

-TIL REGISTRET Fortsæt med Engelsødbregner 2 Polypodium glycyrrhiza m. flere